Dialog i en have

Pludselig spurgte du mig
    mens vinden sagte begyndte
hvordan jeg kunne tale
    at bevæge grenenes silhouetter
en hel aften om mig selv
    og styre deres egen tyste musik
uden at nævne mine digte
    med appelsinernes enkeltvise dump
og alle deres følger
    mod nattens gule søvn

Jeg svarede dig
    i en tidlig morgentåge
at jeg ikke lever
    samlede nysgerrige hænder
for at skrive
    resterne af denne nats forfald
men skriver dagene ned
    i en kurv af flettet tid
for at kunne overleve dem.