På en ø

For en tid blev de hvide huse
De nye byggesten i mit sind
De frodige skråninger
Til styrke i min krop
Vinden og den klare himmel
Til en genkaldelse
Af dit nærvær

Jeg forlod dig til fordel for en ø
Og fik de ord du skulle have haft
Men jeg er rejst og du skal aldrig høre
Dette hav bruse som jeg hører det nu
Dette hjerte banke rådvildt og forundret
Det hvide lands stik af lykke
Aldrig se de tårer jeg fælder nu.