Husker du kærligheden

Husker du kastanjeskoven
Lysets flimren i kronerne
Og vore hænders søgen

Husker du kastanjerne
Vi samlede i det tidlige efterår
Så glatte af liv og løfter

Det rene sprog de talte
Om afsked vished og tilbagevenden
Og de mirakler vi så

Nu ligger de
Usete af de samme øjne
Indtørrede og hule
I en skål på dit bord.