Fra Jens Fink-Jensen: Nær afstanden (1988) .

Gennem denne gade

Engang gik en mand
Gennem denne gade
I en verden
Hvor denne by lå

Smukke kvinder
I talløse vinduer
Strøede blomster
For hans fødder

Og det var sommer
I et land med årstider
Kærlighed og børn
Længsel og drømme

Hvor abrikostræerne blomstrede
Og solen forgyldte de hvide huse
Som engang gjorde disse sten
Til en gade

Men hvem hører ikke stadig
Kvinderne græde, børnene le
Og blomsterne dale
Som stille musik.