Fra Jens Fink-Jensen: Nær afstanden (1988)  .

De kærlighedsløse

Sådan gik de kærlighedsløse
Smilende hånd i hånd
Gennem det tabte år

Engang havde de levet
For kærtegn og fremtid
Elskende i omfavnelse og fortsættelse

De var nået forbi de lukkede døre
Havde lagt de ubesvarede breve bag sig
Og forladt den feberagtige venten og lytten

Nu var de sammen igen
Aldrig havde de været så ensomme
På deres fælles vandringer

Nu tav de og turde ikke røre sig
Af angst for det næste træk
Håbede et jordskælv ville ændre alt

Ønskede et stjerneskud
Skulle åbne verden igen.