Januardigt

En lomvie er overrumplet
midt i en hvilepause på havet
En sort fedtet substans
smyger sig om dens krop
En vinge prøver at rette sig
men føles så tung nu

Stylis pløjer sig gennem bølgerne
og kaster køligt skum op i tågen
Stylis fra Det græske øhavs
livfulde azurblå varme
Stylis som rejser mellem kysterne
og forsyner os, de levende, menneskene

Men selv et fugleøje ser verden!
Med et vemodigt blik vil det fortælle os
at vi er gået længere
end det var meningen
En lomvie kæmper sig op på stranden
og bliver i vores godhed endelig skudt

I dag så jeg en samling oliefugle
i Zoologisk Museums dybfryser
I dag så jeg 52 gidsler vende hjem
til en af verdens nyeste præsidenter
I dag måtte jeg se hvordan et nyt årti
førte os videre i de bange anelsers labyrinter.