Fra Jens Fink-Jensen: Alt er en åbning (2002) .

Lykkens have

Alle disse mennesker er i mig
Og flere end dem;
Alle disse ænder, gæs og duer
Hvert træ, hvert blad i denne have
Rummer jeg, mens varmen omfavner mig

Musikken i vandet
Kærligheden i luften
Trygheden i græsset
Forventningen i børnene
Billederne i alles øjne

Det ser jeg, det er jeg;
Noget så fantastisk simpelt
Som et levende krystal
Hvor al smilets energi mødes
Hvori et elskende hjerte banker

Her er tankens ro hos tusinder
Blevet et med fuglenes sange
For dette er det romantiske bevis
Grunden til at søge synliggjort
Meningen med vanskelighederne

Nu er jeg her som et svaneskib
Der ledes ad de bugtende kanaler
Forbi kinesiske mysteriers huse;
Deres drager, kæmpeskræpper og påfugle
Og snart kommer jeg for at blive

I denne haves lykkelige valg
Ved det klukkende, strømmende vand
Det rislende, dæmpende grønne
Det ventende hav af muligheder over os
Skønheden i menneskers modtagelighed

I denne have træder jeg ind
Og hele verdens styrke samler sig;
Gå med mig herind og find dig selv
Forlad den når himlen blir rosa
Vi ses igen når fuglene kalder!

<  >