Novellesamlingen Bæsterne

ISBN 87-7284-005-6

Bæsterne udkom 5. juni 1986 på forlaget Melgaard. Den er Jens Fink-Jensens første novellesamling og første prosabog i det hele taget. Bæsterne er på 140 sider og indeholder 10 noveller fordelt på tre afsnit:    Første del: Nedstigningen Myrevejen   Anden del: Livselskeren En mand og hans jord Besøgstid Kurt og Erna En dyreven Huller i natten   Tredje del: Den tørre flod En uges tid

Bogens motto:
Trykt nederst på side 2: Ludvig Holberg (fra Mester Gert Westphaler, 1724): "Talen er jo det, hvorudi vi kiendes fra Besterne."

Bagsidetekst:
Omkring en midterdel med seks historier, der alle henter motiv og skæbner fra den omgivende hverdag, føjer sig fire fantastiske fortællinger fra vor fælles frem- og fortid.

Jens Fink-Jensen skriver klart og enkelt om de store og små skred der overrumplende selvfølgeligt dukker op - udefra og fra sindets dybder.

Bæsterne handler om mennesker, bestialitet og afmagt, ja - men også om kærlighed og håb, natur og (u)natur.

Uddrag af anmeldelserne
 
"...Et godt eksempel på, hvorledes Fink-Jensen med stor, stemningsskabende effekt er i stand til at fremsuggerere helt sit eget eventyrlige univers ... Hvor dens enkle, klare stil er mest opladet, giver den et stort håb om, at han også som prosaist har et godt liv i vente".
Claus Grymer, Kristeligt Dagblad 14.6.1986.

"De rør' på sig. Anslaget er formidabelt ... De mytiske fortællinger er flotte og dristige som den unge Sven Holms ... Det er i de mytiske rammehistorier, vi finder Fink-Jensens kvaliteter som fortæller, hans bevægelighed og spændstighed."
John Chr. Jørgensen, Politiken 28.6.1986.

"Fink-Jensen mestrer allerede nu som prosaist i høj grad både sprog og konstruktion."
Camilla Christensen, Berlingske Tidende 2.8.1986.

"Jens Fink-Jensen har et fint greb om ordene, og om menneskene."
Ingolf Thomsen, Flensborg Avis 12.6.1986.

"Fink-Jensen har med tre digtsamlinger placeret sig som en af de mest begavede af den nye generation ... et oplagt talent, som er værd at følge.
Preben Skov, Indbindingscentralens lektørudtalelse, aug. 1986.

"Fink-Jensen får skrevet sig op til sit bedste ... medrivende og stærkt ..."
Erik Skyum-Nielsen, Information 13.12.1986.

"Han er en forfatter med et stærkt digterisk sprog samt en fin, billedskabende evne ... - Sådan skal det gøres!"
Bodil Steensen-Leth, Jyllandsposten 17.12.1986.

Indledningen til den første novelle i Bæsterne; Nedstigningen:

"Der er ikke noget som lyden af en stærk, langsomtgående dieselmotor. Heller ikke selv om man ikke ved hvad en dieselmotor er - eller en motor, for den sags skyld.
   Det er den lyd de har, fiskerbådene, når de stævner ud mod det store, altomsluttende hav.

Og der er ikke noget som måneskin over byen ved havet, når det blege, afslørende skær blandes med lysmasternes gule brus.
   Rådne fisk og havskum er punktet min snudes kompas retter ind mod. Mørket begynder for alvor hvor de yderste, store skibe vugger, ud for havnen. Det begynder hvor bjergene begynder, i byens udkant. Og det begynder hvor min historie begynder. Min historie som på skæbnesvanger vis også skulle blive andres:

Et godt stykke oppe i bjergene havde jeg min hule. Jeg fandt den hvor to gule stjerner danner et blinkende øje over den hvide tinde. Jeg fandt den i mørke mens den store nat endnu holdt hånden beskyttende over mig. Jeg kom til den ad mine usynlige stier hvis duftmærker kun kendes af mig.
   Nu kender jeg lugtene i de små gader. Rotternes smuthuller og dåsernes skramlen i de stejle gader når jeg træder forkert og må gemme mig bag brune papkasser og sorte plastiksække.

Hvordan det skulle komme så vidt, at jeg skulle søge bort fra mine vante jagtmarker, ved jeg snart ikke selv. Jeg levede et almindeligt liv. Jeg sov dagen bort og gik på jagt efter føde i tusmørket. Levede af de mus og kaniner det lykkedes mig at overliste på nøje udvalgte tidspunkter, nøje udsete steder. Jeg slikkede de små dyrs varme blod i mig inden solens varme endnu havde forladt klippegrunden, eller inden morgenduggen var fordampet fra det tørre græs og den gule jord.
   Jeg gik mine ture om natten, afpatruljerede udstrakte territorier. Jeg holdt øje med stjernebilledernes bevægelser gennem trækronerne og nippede sure bær og søde frugter af tilfældige buske på min vej. Den store by var kun et kæmpe lyshav stjernerne spejlede sig i dernede ved foden af bjergene; forvanskede og forkerte som når man spejler sig i uroligt vand.
   Jeg var den strejfer man forventede jeg skulle være. Jeg håndhævede min ret til et territorium. Ingen der respekterede det generede jeg med så meget som en tanke. Jeg tog mig af mit afkom når det var nødvendigt og søgte passende selskab når det var tid at sætte afkom i verden. Men kun når det var nødvendigt. Kun når noget drev min krop til handlinger jeg ikke selv var herre over, men som dog var forbundne med både smerte og glæde.
   Jeg strejfede. Jeg levede. På sin vis strejfer jeg stadig. På sin vis lever jeg stadig ...

Men der skete noget i mit liv. Noget uventet. Ja, alt er vel uventet for den der ikke kender til farer. Men det kom fra en retning, en vinkel jeg aldrig kunne have drømt om. Jeg kendte dem; de væsner som på underlig vis skulle ændre mit liv og som igen skulle gøre mig til noget jeg aldrig før havde været: En indtrænger! ..."

Hvis du vil læse bogen:
Bæsterne er udsolgt fra forlaget, men du kan låne den på dit bibliotek. Hvis de ikke har den stående, kan de bestille den hjem til dig fra et andet bibliotek.

Bestil bogen på