Jens Fink-Jensen

Jens Fink-Jensen, født 1956, debuterede i 1981 med digtsamlingen Verden i et øje. Siden har han udgivet yderligere seks digtsamlinger samt novellesamlingen Bæsterne (1986), rejsebogen Europas vestkyst – en fotorejse fra Skagen til Gibraltar (2008), der udkom på både dansk og engelsk, og tre børnebilledbøger illustreret af Mads Stage; Jonas og konkylien (1994), Jonas og himmelteltet (1998) og Jonas og engletræet (2010).

Oversættelser

Jens Fink-Jensens digtsamling Nær afstanden (1988) udkom i arabisk oversættelse i 1999, og to udvalg med hans digte i polsk oversættelse udkom i henholdsvis 2012 og 2016.

I 2022 udkom samlingen A Sea of Expectations med 65 af hans digte i engelsk oversættelse. Hans digte er desuden offentliggjort i antologier og tidsskrifter i blandt andet engelsk, græsk, persisk, serbisk, spansk og svensk oversættelse.

Digte, musik og billeder

Jens Fink-Jensen har ofte kombineret sine digte med sine egne fotografier og egen musik, blandt andet ved multimedieforestillinger på Ny Carlsberg Glyptotek (musik, sang og dans), i Pumpehuset i København og på en lang række gymnasier over hele landet (digte, musik og billeder) samt flere gange på Roskilde Festival med musik og digte. I 1990 udsendte supermarkedskæden Irma i 1990 en kunstbærepose i 700.000 eksemplarer med digt og foto af Jens Fink-Jensen.